Engageret og erfaren psykolog tilbyder samtaler med kort ventetid til unge og voksne nær Holstebro

Velkommen til min praksis

Vi møder alle svære udfordringer i livet. I mange tilfælde klarer vi disse udfordringer på egen hånd eller med hjælp fra familie og venner, men somme tider kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Der kan være mange forskellige grunde til, at man kan få behov for at opsøge en psykolog. Måske oplever du forskellige belastninger i privatlivet. Fx problemer med angst, depressive symptomer, stress, udbrændthed, dødsfald blandt dine kære, ensomhed, parforholdsproblemer, skilsmisse, selvværdsproblemer eller utilstrækkelighedsfølelse. Måske oplever du forskellige belastninger i arbejdslivet, hvor fx jobstifte, fyring, stressende arbejdsbetingelser, kollegiale problemer eller mobning på arbejdspladsen påvirker dit liv i negativ grad. 

Måske er du ung og gemmer på en masse triste tanker og følelser, som du ikke føler, at du kan dele med andre. Måske trives du ikke så godt i skolen. Måske oplever du mobning, problemer med vennerne, problemer med selvværdet, ensomhed, selvskade, selvmordstanker, sorg, problemer med at tackle forældrenes skilsmisse eller måske stiller du alt for høje krav til dig selv.

Mange mennesker føler, at det kan være grænseoverskridende i sig selv at skulle række ud efter hjælp - og især fra en psykolog - men psykologisk behandling i form af terapi kan måske netop give dig den ekstra portion selvfortståelse og indsigt, som du har brug for med henblik på at kunne håndtere problemerne på en mere hensigtsmæssig måde end tidligere og dermed opnå øget livskvalitet og bedre trivsel.

Mange personer kan desuden gå med følelsen af, at deres problemer ikke er store nok til at skulle kontakte en psykolog. Går du med sådanne tanker, så kan du med fordel kontakte mig telefonisk, og vi kan i fællesskab finde ud af, om psykologsamtaler vil være gavnligt i lige nøjagtigt dit tilfælde.

Min praksis er beliggende i naturskønne omgivelser ved vores landejendom mellem Tvis og Hodsager. Her er du garanteret helt rolige og private omgivelser væk fra byens pulserende liv, og hvor nysgerrige naboer, venner og familiemedlemmer ikke lægger mærke til, at du besøger en psykologpraksis. Samtalerne foregår som udgangspunkt i mit samtalelokale, hvor samtalerne er af 60 minutters varighed. For nogle personer kan det være vanskeligt at skulle sidde stille så længe, så derfor tilbyder jeg også at udføre samtalerne som "walk-and-talk" i vores private skov beliggende lige ved ejendommen. 


Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening

Billedresultat for dansk psykologforening logo

                                                                        


Randi Merrild   |   Lindholtvej 2, Tvis   |   7500 Holstebro

Mobil: 28769258   |   Mail: randi@psykologmerrild.dk   |   CVR: 42108987


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk